Curriculum vitae
Livsværk
Direktør, komponist og pianist
Født den 7. december 1924 på Frederiksberg. Søn af civilingeniør Erik Fabricius-Bjerre (død 1981) og hustru Rigmor f. Krøyer (død 2006).
Gift første gang i 1948 med Harriet Dessau (død 1975). Gift anden gang med Anne Fabricius-Bjerre f. Mechlenburg (skilt 2004). I september 2005 gift tredje gang med Camilla Padilla Arndt f. Bang.
Uddannet pianist ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1946. Oprettede i 1950 grammofonselskabet Metronome og udvidede siden aktiviteterne til også at omfatte film, biografer, video og TV. Solgte Metronome-koncernen i 1996 og har siden virket som komponist og pianist.
The Cat
I 1962 fik Bent Fabricius-Bjerre sit internationale gennembrud med melodien Alley Cat, oprindeligt skrevet til hans egen tv-udsendelse Omkring et flygel. Melodien vandt anerkendelse langt uden for Danmarks grænser, og i USA blev Alley Cat et så stort hit, at den indbragte ham en GRAMMY.
Film, musicals og ballet
Filmmusikalsk brød Bent Fabricius-Bjerre igennem med Poeten og Lillemor (1959), fulgt af Forelsket i København, Bjergkøbing Grand Prix, Jeg er sgu min egen og Olsen-banden — i alt næsten 100 film.
Også musicalgenren viste sig at være noget for hans særegne talent. Heriblandt Ja mor, nej mor, Prinsen og korpigen, Esther, Harry og kammertjeneren, Hofskandalen og Matador, der havde premiere den 10. juni 2007 på Operaen i København.
Hertil kommer musik til en lang række tv-seriesucceser og kendingsmelodier til underholdningsprogrammer som Jeopardy og Go’morgen Danmark, samt balletmusik til fire eventyr af H.C. Andersen for Det Kgl. Teater.
Bestyrelsesarbejde
Medlem af bestyrelsen for Multitone A/S og Bellevue Teatret.
Priser
- 1962Grammy (National Academy of Recording Arts and Sciences, USA) for kompositionen Alley Cat
- 2000Gentofte Kommunes Kulturpris
- 2005Æres-Robert, Danmarks Film Akademi
- 2006Danish Music Award
- 2006Erik Ballings Rejselegat
- 2007AHA Respekt pris
- 2009Årets verdensdansker, tildelt af Danes Worldwide
- 2010Rødekro Kulturpris
- 2012Wilhelm Hansen Fondens ærespris
- 2013Æres-Bodil
- 2016Den Berlingske Fonds Hæderspris
- 2017HARPA Nordic Film Composers Award — life-time achievement
- 2018Den Folkelige Sangs Pris
- 2019Foreningen Nordens Hæderspris